onsdag den 17. april 2013

Hvorfor, hvad kommer det mig ved, og hvordan kan jeg hjælpe?


Ledelsessporet på SET2013 i STockholm var stærkt besat med danskere i dag. Det var der rigtig mange svenskere der ikke opdagede. Det kniber lidt med med det interskandinaviske i praksis. Digitaliseringen har ikke gjort sprogbarrierer mindre.

Jakob Bøtter som sammen med Lars Kolind har skrevet Unboss udfordrede vores måde at forstå organisationer på. Hans beskrivelse af den unbossede organisation og Unboss’en vil markere en grundlæggende forandring også af skolen som organisation. Hans udgangspunkt er, at ingen organisation, heller ikke skolen, kan rumme den fulde indsigt i de problemer den skal løse. Og at internettet og digitaliseringen giver mulighed for, at  enhver organisation kan blive en del af en kollektiv intelligens, hvis den etablerer mekanismer til at iscenesætte det.

Den unbossede organisation kender sit formål. Den organiserer sig med “mekanismer” i stedet for “strukturer”, fordi den på en forpligtende måde involverer omverdenen i opfyldelsen af sit formål. Den er slank, fordi den bruger alle sine ressourcer til at opfylde sit formål, og den formår at begejstre mennesker til at medvirke uden at få noget for det.

Unboss’en er en leder, der formår at udvikle sådan en organisation sammen med medarbejderne og omverdenen.

Jakob Bøtter gik ikke i dybden med skolen som organisation, men fastslog, at skoler så vidt han kunne se er meget præcise i forståelsen af hvorfor de eksisterer. Men de er meget dårlige til at involvere omverdenen (og eleverne) i opfyldelsen af deres formål. De kan med Bøtter formulering svare på, hvorfor de findes ikke, men ikke på hvad det kommer mig ved, og hvad jeg kan gøre for at hjælpe organisationen.

Thomas Jørgensen som jeg har et langt kollegaskab og venskab med og som har slået sine folder som vicerektor på Ørestad Gymnasium, tog Bøtters tråd op. Han vil gerne unbosse sin skole Borupgaard Gymnasium. Han havde kaldt sit indlæg “Det undersøgende lederskab” for at understrege, at ledelse i dag lige så lidt som undervisning kan bestå i at kende alle svar, men må bestå i at lede og medvirke i forandringsprocesser. Man skal ud af sin “comfort zone” som leder ig derhen “where the magic happens”. Han udfoldede det undersøgende lederskab i fire dimensioner: organisation, teknologi, relationer og det personlige lederskab. 


Ved at gå undersøgende til værks kan man udfordre traditionelle tankeskemaer og principper og udvikle nye måder at gøre tingene på. En vigtig metafor for denne tilgang er “benspænd”, som består at lade udvikling foregå inden for nogle præcist afstukne rammer, for så at undersøge hvilke forandringer det giver anledning til. Et eksempel er Borupgaard Gymnasiums dogmeregel i forbindelse med forsøget “Tænk gymnasiet forfra” om at lærerne max. må tale i 7 minutter ad gangen, hvilket giver anledning til udvikling af nye kommunikationsformer i undervisningssituationen.

Ivar Ørnby og Jacob Kjærgård fortalte om projektet “Gymnasiet tænkt forfra”, som med støtte fra Region Hovedstaden gennemfører forsøg med med gennemgribende forandringer i undervisningens organisering og pædagogik på 6 københavnske skoler. Også disse forsøg har en undersøgende tilgang til skoleudvikling, og skønt det gennemføres inden for en fælles overordnet ramme og med fælles mål om at fremme innovativ undervisning og udvikling af elevernes innovative kompetencer, udfoldes det på meget forskellige måder på de 6 skoler. Forsøget gennemføres som et tre-årigt forsøg med en klasse på hver skole i klassens treårige gymnasieforløb, og det følges af og evalueres af forskere.

Der eksperimenteres på livet løs med helt nye måder at organisere skoledagen på, med projekt pædagogik, med nye former for samvær mellem lærere og elever, med selvstyrende lærerteams, med undervisning hvor eleven er producent.

Der gennemføres fælles inspiration og kompetenceudvikling for lærerne på de seks skoler, og lederne på skolerne mødes i et ledernetværk og udforder hinanden på og inspirerer til, hvad skoledelse kan være på en skole, der giver eleverne kompetencer til det 21.århundrede. Facebookside

Ingen kommentarer:

Send en kommentar