torsdag den 18. april 2013

Det rækker ikke med 1:1 hvis man skal redde menneskeheden


Steen Hillebrandt har formet begrebet next best practice som et begreb om hvordan man kan “lære af fremtiden” i nuet. Hans Renmann og Kristina Björn kredsede om samme problemstilling i deres fælles oplæg på SETT 2013 da de indledningsvist slog fast, at vi er på plads i nuet, men alt hvad vi gør peger mod fremtiden. Hvad er fremtidens kompetencer? Hvordan skal skolen se ud, så den giver elevere fremtidens kompetencer?

Det var en rød tråd i oplægget, at det er en kompleks opgave skolen er sat i, og at der ikke findes svar, men nok begavede m måder at stille spørgsmål på. De efterlyste modet til at stille de spørgsmål, som problematiserer den måde vi driver skole på og som skal stilles hvis vi skal “lære af fremtiden”. Med en metafor hentet fra Titanic var deres pointe, at vi bruger for meget tid på at flytte rundt på møblerne på dækket. Titanic-metaforen understreger også, at de vurderer, at skolesystemet i Sverige (og resten af verden med) svigter eleverne mht. at forberede dem på fremtiden. 

Efter deres opfattelse bruger skolerne deres energi på at gøre mere af det, som de altid har gjort (de graver sig dybere og dybere ned i det faglige eksperthul, som de malende beskrev det). I stedet efterlyste de, at skolen kommer ud af adskillelsen mellem skolen og livet udenfor, at eleverne bliver i stand til at sætte enkelttaglige ekspertkompetencer i spil med andre fagligheder, og at eleverne udvikler designkompetencer (kompetencer til at designe løsninger på baggrund af flerfaglige tilgange).


Den multipotente skole

De havde kaldt oplægget “Efter 1:1 kommer den multipotenta skolan”. De har begge været aktivt involveret i implementering af 1:1 1 computer/tablet til hver elev) projekter på talrige skoler, og det var deres pointe, at det at udstyre en elev med en computer ikke problemet. Hvis anvendelsen af it på skolerne skal give mening, skal den være som led i udvikling af den multipotente skole. Den er kendetegnet ved at undgå forenklinger; den kan håndtere komplekse udfordringer, den kan undersøge og eksperimentere. De gennemgik følgende karakteristika:
  • unik, dvs. at den er en skole der taler til enkelte elev og en arbejdsplads der taler til den enkelte lærer
  • uligeværdig, dvs. at den accepterer at/opfordrer til at hver enkelt elev gør forskellige ting
  • kreativ
  • motiverende
  • ulighed er normen, dvs. at der tages udgangspunkt i at hver eneste elev er unik og skal udfordres forskelligt
  • kollaborativ
  • kommunikativ, den kommunikerer bl.a. åbent om sin usikkerhed og den stiller spørgsmål
  • resilient, dvs. at den opbygger robusthed i forhold til forandringer både hos elever, lærere og ledere.

I arbejdet med at udvikle den multipotente skole kan SAMR-modellen være et redskab for både lærerne og eleverne. Modellens far Ruben Puentedura blev på en senere session interviewet af Hans Renmann.

SAMR

SAMR-modellen er en model, der beskriver forskellige niveauer af teknologianvendelse på skoler. Modellen er udviklet af Puentedura på baggrund af studier af 1:1 implementering i staten Maine i USA. Det der er hans afgørende pointe i forhold til læring er, at jo mere grundlæggende man lader teknologien ændre undervisningen, jo større effekter har teknologianvendelsen for elevernes læring.

Det grundlæggende niveau transformerer den hidtige praksis og består af to niveauer:

Substitution
Teknologien er en udskiftning af et redskab med et andet (digitalt), men den grundlæggende funktion (f.eks. læsning eller skrivning) ændres ikke

Augmentation
Teknologien anvendes som redskab med et andet, dog med visse funktionelle ændringer
(f.eks. måden der kan laves noter på i en ebog).

På det højere niveau sker der ikke blot en ændring af redskabet, men titllige en ændring af opgaveudførelsen og resultatet:

Modification
Teknologien anvendes til en grundlægge modificering af opgaven (f.eks. kan anvendelse af blogging betyde ændring af skriveprocessen med peerreviewing og genskrivning.

Redefinition
Redefinition muliggør at stille opgaver, der hidtil ikke har kunnet stilles (f.eks. produktion af interaktive ebøger i stedet ofr dansk stil).

Puentedura understregede at forskningsresultater viser, at substitution og augmentation ikke har afgørende effekter på elevernes læring (men de kan være glimrende alligevel). Med modification og redefinitio derimod kan der påvises markante effekter på elevernes læring og ikke mindst langtidsholdbarheden af deres læring.

Puentedura mente, at hans SAMR model kan anvendes af den enkelte lærer eller et team af lærere til at analysere deres praksis og sætte sig mål for praksisforandringer i deres undnervisning. På skoleniveau mente han, at den kan være et ledelsesredskab til at sætte sig pædgaogiske mål for skolen og til at gennemføre kompetenceudvikling for lærerne. Den kan fungere som en afstressende faktor, idet det er klogt at bevæge sig fra trin til t rin imodellen og sætte sig mål på det efterfølgende niveau, når man er klar til det.

1 kommentar:

  1. Lyder som gode og instruktive dage med SETT.
    Jeg deler de opfattelser, du bringer videre. Jeg har alligevel to kommentarer:
    - De gode opfattelser af, hvad der skal efterfølge 1:1 er om ikke alle så ret mange enige i. spørgsmålet er snarere, hvordan man realiserer det. Og her er der større uenighed. Ikke mindst fordi man skal forholde sig til formål med undervisningen. Så din gennemgang af Hans Renmann og Kristina Björn har kun berørt den nemme del.
    - SAMR-modellen er interessant, fordi den vender om på forholdet mellem indhold og form. Hvor vi ynder at sige, at de digitale medier skal tænkes ind i en sammenhæng med, hvad vi ønsker at gøre. Så siger SAMR-modellen, at man også kan betragte medierne og brugen af dem som det, der kan trigge en forskel, en ændring. Spørgsmålet er dog, om denne tænkning, som de fleste sikkert alligevel ikke vil acceptere (heller ikke de, der taler varmt om modellen), at vi skal bruge midler og håbe på, at de vil gøre/lave/etablere en (positiv) forskel, om denne tænkning er rimelig. Den underliggende forestilling er nemlig, at de ændringer digtiale medier kan føre med sig er nogle, vi gerne vil have. Men vi kan få dem automatisk - uden at diskutere dem - ved at bruge teknologier. Hvis man ønsker ændringer (disruptions), så kunne man jo diskutere dem åbent og sige, hvad (formål) det er, man ønsker af undervisningen/uddannelserne.

    Bare nogle hurtige indfald ved læsningen. Er stadig enig i intentionerne, du viderebringer.

    Tak for din blog

    SvarSlet