tirsdag den 12. marts 2013

De unges drømme og arbejdsmarkedets behov


I følge en analuyse som Dansk Metal har udarbejdet, risikerer vi at 100.000 studenter står uden job om 10 år, hvis den nuværende gymnasiefrekvens på over 70% fortsætter. Dansk Metal vil gerne have, at de unge i højere grad vælger en erhvervsuddannelse. Dansk Industri var fornylig ude med en tilsvarende melding om, at der er for mange studenterhuer.

Jeg har udtalt mig til forskellige medier om sagen, men her vil jeg uddybe mine synspunkter.

Grundlæggende er det jo godt og sundt, at de unge vælger at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.  Politikerne tordner løs om, at det er vigtigt at tage en uddannelse, og at mange skal tage en videregående uddannelse, så man kan vel ikke undere sig over, at de unge faktisk gør det. For de fleste unge fremtræder gymnasiet som et fornuftigt udgangspunkt for deres fremtidige uddannelse og job. Og statistikke har indtil nu givet dem ret.

Med gymnasiereformen i 2005 var det et af de politiske mål, at gymnasiets studieforberedende sigte skulle styrkes. Det skulle være sværere at gå i gymnasiet, og færre skulle gøre det. Det er gået modsat. Stadig færre vælger en erhvervsuddannelse, og samfundet riskerer at komme til at mangle kvalificeret faguddannet arbejdskraft.

Jeg tror, at det er forkert at formulere problemet som et problem der handler om for mange i gymnasiet og for få i erhvervsuddannelserne. Problemet er snarere , at det ungdomsuddannelsessystem vi har fået skruet sammen, ikke giver et hensigtsmæssigt match mellem de unges ønsker og drømme og arbejdsmarkedets langsigtede behov.

Det giver en række problemer. Gymnasiet i dets nuværende udformning passer ikke til en del af de elever som går der. De teoretiske, boglige krav i uddannelsen, lektierne og det skriftlige opgaver samt den ofte traditionelle undervisning med fokus på lærerforedrag betyder, at mange elever har svært ved at klare kravene og får dårlige resultater og oplever nederlag. En del af disse har vanskeligt ved at bruge deres uddannelses til videregående uddannelse, eller de mister ganske enkelt modet. Nogle af disse bliver arbejdsløse, sådan som Dansk Metals analyse viser. Der er også det problem, at erhvervslivet går glip af kompetencerne hos en række unge, som kunne udfylde væsentlige opgaver inden for håndværk og handel.

Jeg tror at gymnasiets popularitet skyldes en række forskellige faktorer. Den unge opfatter sig jo ikke som BNP-aktør men som et menneske, der træffer de valg som virker fornuftige i den unges livsperspektiv. Man helt kan se bort fra, at kvaliteten af undervisningen er ganske god. Der er også tale om, at den attraktive og dominerende ungdomskultur trives omkring de almene gymnasier. Og endelig og måske allervigtigst: det almene gymnasium virker som en fornuftig helgardering, hvor endelige valg udsættes. I gymnasiet forbereder man sig på et senere valg.

Det er ikke en løsning at sige, at gymnasiet er for populært, så derfor skal de unge tvinges over i en erhvervsuddannelse. Det er højst tvivlsomt, om de vil tage imod "tilbuddet", og 95% målsætningen vil v være meget langt væk.

Jeg tror vi på samme tid skal gøre to ting. Gymnasiet må ændre sig, så det passer til de elever, der faktisk går der. Og det måske uden at niveauet sænkes. Gymnasiet må blive mere anvendelsesorienteret, mere åben over for omverdenen, benytte mere elevaktiverende og udforskende arbejdsformer understøttet af teknologi. Samtidig må der igangsættes en belysning af hele ungdomsududannelsesområdet med henblik på at skabe hensigtsmæssig struktur, der på én gang tager højde for hvad de unge tænker og har lyst til og samtidig peger frem mod de uddannelser og jobs, som samfundet har behov for.

Når politikerne forhåbentlig snart har løst problemerne i folkeskolen, er det på høje tid, at de begynder at kigge på ungdomsuddannelserne. For gymnasiets succes, som vi selvfølgelig på gymnasierne kan gå og glæde os over når vi ser på søgetallene i disse dage, er udtryk for, at ungdomsuddannelserne ikke giver det perfekte match mellem de unges drømme og arbejdsmarkedets behov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar