lørdag den 16. februar 2013

Læren fra Prag


Der var også mange elever fra Ørestad Gymnasium i Prag i vinterferien. Selv om disse rejser intet har med skolen at gøre - udover at mange fra skolen deltager - så går jeg altid med tilbageholdt åndedrag, indtil eleverne kommer hjem. Og ugens begivenheder viser med al ønskelig tydelighed, at jeg har al mulig grund til at bekymre mig. Når tusindvis af danske unge slippes løs i en storby kendt for godt og billigt øl, viser drukkulturen sig for fuld udfoldelse. Og nu sidder vi som samfund tømmermændene efter knivstikkerier, slagsmål på gaderne og med politiet, hærværk på hotellerne og almindelig larm og hooliganisme i gaderne.

Men sommetider skal tingene på afstand, for at man rigtig kan se dem. Som en ung udtrykte det til TV, så var det der skete i Prag jo ikke anderledes end hvad der sker når så mange unge er samlet i Danmark, og han mente, at man skulle tage den lidt med ro.

Herhjemme ønsker vi ikke at se drukkulturen i øjnene, men når de unge tager deres kultur og adfærd med sig til udlandet og viser den frem for fuld udblæsning i store flokke, så kan vi pludselig se den. Og vi bliver rystede og forargede og skammer os lidt over at være danske.

The blamegame

Og så går spillet i gang om, hvis skyld det er i gang. Hvis ansvar er det at det kan gå så galt? Forældrene? Skolerne? Rejsebureauet? Eller er det samfundets skyld: Ungdomsoprøret og de nye autoritetsstrukturer? Individualismen og præstationsræset i samfundet?

Men inden ansvaret er fordelt - helst væk fra en selv - og inden medierne finder et nyt problem at kaste sig over, synes jeg at vi skal se problemet i øjnene og overveje, hvad hver af os kan gøre for at komme problemet itl livs. Hele dette blame game ender altid med, at nogen andre end en selv må gøre noget. Min pointe er, at vi kan kun gøre noget, hvis alle instanser arbejder i samme retning.

Problemet

De danske unge drikker mere end unge i andre lande. De drikker ikke bare i weekenderne, men også i hverdagene. Det præger deres skolegang negativt, og det medvirker til at øge stress, fordi man er uoplagt til at møde udfordringerne i skolen og fritidslivet.

Når unge debuterer med alkohol i en tidlig alder, og når alkoholkulturen er en vænsentlig faktor i det sociale samvær, så er der overhængende fare for, at nogle unge grundlægger et egentligt misbrugsproblem og senere pådrager sig alkoholbetingede sygdomme og skavanker.

Drukkulturen skaber en massivt gruppepres på den enkelte unge: enten udgrænses du og er kedelig, eller også drikker du og er en af vore. Man skal være en meget stærk ung for at stå imod dette gruppepres, og mange holdes ude af de sociale fællesskaber, og nogle mobbes for at holde sig udenfor.

Mange unge tror, at drukkuluren styrker de sociale relationer. Jeg tror, at den i mindst lige så høj grad skaber en fattigdom i de sociale fællesskaber, når den eneste aktivitet bliver druk, og når man foretager sig ting påvirket af alkohol som man bagefter fortryder.

Problemet er for stort til at løsningen kan overlades til enkelte aktører. I stedet for at fortsætte the blame game bør alle overvej, hvad deres bidrag til løsningen kan være.

En samlet indsats

Politikkerne skal starte med at erkende, at der er et problem og turde italesætte det. Drukkulturen er et af vore store tabuer, og derfor tør politikkerne ikke tale om det af frygt for at vælgerne skal finde dem kiksede. F.eks. formanden for SFU Gry Møger Poulsen, som i Politiken gør sig til talsmand for, at de unges hærgen i Prag i virkeligheden er udtryk for, at de i hverdagen er underkastet præstationspres og individualistisk konkurrence, og så forsikrer hun ellers om, hvor meget hun selv har deltaget i festligheder. Politikerne skal turde konfrontere drukkulturen, også med upopulære forslag og lovgivning.

Regeringen bør gennemføre lovgivning med det klarest mulige signal om at begrænse unges debutalder og forbrug i det hele taget. Det bør stå klart, at der ikke kan reklameres for alkohol over for unge (heller ikke skjult). Og jeg har tidligere gjort mig til talsmand for at gennemføre lovgivning mod udskænkning af alkohol på uddannelsesinstitutioner.

Virksomhederne skal udfordres. Synes Rejsemægleren virkelig, at det er i orden at sende unge, hvoraf mange er under 18 år, på tur til Prag, der klart kommunikeres ud som en drukferie? Er det virkelig ok markedsføring, at markedsføre turene gennem stråmænd (elever) på skolerne og dermed skabe indtrykket af et rent elevinitiativ? Er det ok med guider, der er lige så fulde som gæsterne?

Forældrene skal påtage sig deres opgave som opdragere, også mht. alkoholvaner. Det kræver at de er forbilleder og tør sætte grænser, og ikke overlader opdragelsen til de unges subkulturer og diskotekerne. Forældrene bør stræbe efter at de unge alkoholdebuterer så sent som muligt og gøre op med forestillingen om at det er bedst at lære at drikke derhjemme.

Vi har opdraget de unge til at være selvstændige og kunne foretage valg. Vi må appellere til dem om, at se sig selv i spejlet og lade være med bevidstløst at sejle med strømmen og drikke sig i hegnet. De stærke unge unge må begynde at italesætte, at det bare ikke er i orden.

Også skolerne har selvfølgelig en helt central rolle. Pragturen ikke var en skoleekskursion, og vi har ikke noget direkte ansvar for begivenhederne her (medierne konsekvent omtaler de unge som "gymnasieelver"). Men jeg mener, at vi alligevel må se på, om vi - i den forståelse at der var tale om et rent elevinitiativ - har gjort nok for at forhindre markedsføringen af disse drukture på skolerne, og om vi har gjort nok for at advare eleverne og deres forældre om disse tures virkelige karakter. Jeg vil i hvert fald gribe det anderledes an på min skole næste år.

Og jeg synes også, at vi i det hele taget må overveje, om vi gør nok for at afgrænse os fra drukkulturen. Er vore alkoholregler, til hverdag og fest, hjemme og på studieture, præget af klare værdier om at begrænse alkoholindtaget? Gør vi nok for sammen med eleverne at organisere sjove alkoholfrie begivenheder på skolen? Jeg tror vi kan gøre meget mere, men helst med hjælp fra politikkerne.

Når alkoholtågerne letter

Når alkoholtågerne fra Prag er lettede og tømmermændene er dampet af, må det være læren fra Prag, at vi sætter en fælles national dagsorden om at ændre den skadelige alkoholkultur.

Og så kan man forhåbentlig komme dertil, at det er helt ok at nyde en stille Pilsner Urquell i Prag, uden at behøve at skamme sig over at være dansker.  For alternativet til druk er jo ikke nødvendigvis afholdenhed.