søndag den 20. januar 2013

Hvis ebogen ikke er en bog


Jeg er lige blevet færdig med Kim Leines fantastiske roman Profeterne i evighedsfjorden. Jeg troede jeg havde læst en bog, i hvert fald synes jeg at jeg havde den samme oplevelse af fordybelse i Leines fiktionsunivers, som jeg altid har haft når jeg læser bøger, og bøgerne har været en trofast følgesvend for mig, lige siden jeg lærte at læse. Men jeg kan nu forstå, at jeg slet ikke læste en bog, fordi jeg læste den på min iPad, som jeg nu har haft det for vane ide sidste par år.  I hvert fald i følge Hans Hauge, som i en blog i Berlingske slår fast, at en ebog slet ikke er en bog. Med Marshall Macluhan som reference belærte han om, at mediet er budskabet, og at det  i den moderne medieverden drejer sig om overfladisk underholdning og selvpromoverende kommunikation om ingenting.

Jeg er med på at mediet forandrer budskabet, og jeg er også sikker på, at digitaliseringen vil forandre bogen. Ikke desto mindre kan det empirisk konstateres, at ebogen findes, og at dens indhold fra bogstav til andet er identisk med bogens analoge udgave. Så i sig selv forandrer ebogen vel ikke indholdet mere end det tilsvarende teknologiske spring fra håndskrift til bogtryk. Og i USA sælger den dominerende bogbutik Amazon flere ebøger end analoge bøger. Men der vil selvfølgelig opstå nye bøger, der kombiner bogens bogstavunivers med andre formidlingsformer og interaktivitet.

Jeg deler ikke Hans Hauges kulturpessimistiske sofisterier, men bogen og den tilegnelsesform den er forbundet med er udfordret i digitaliseringens verden med de mange valgmulilgheder,de hurtige budskaber, surfingen som betyder at man springer til nye pirringer og informationer inden man har bearbejdet den foregående. Bogen kræver - og lægger op til - koncentration, fordybelse, medskabende fantasi, refleksion. På mange måder det modsatte af internetkulturen.

I stedet for pessimistisk at konstatere at ebogen ikke er en bog og at bogen slet ikke vil findes i den digitale fremtids hjem, synes jeg der er mere perspektiv i arbejde for at give bogen som den betydningsfulde kulturelle artefakt den er en plads i den digitale verden. Bogen og den tilegnelsesform der hører til den, udvikler dannelse og kompetencer hos den enkelte, som stadig er nødvendige, ikke mindst i et samfund der som vores har et stort behov for innovative borgere og medarbejdere. Det forsøger vi at medvirke til på Ørestad GYmnasium med vores digitalisering af undervisningsmidlerne.

Da vi lancerede strategien OEG digital i august blev vi af en anden professionel kulturpessimistisk ping Jes Stein Petersen i Politiken belært om, at det var fuldkommen vanvittigt og alt for tidligt. Det forekommer mig at være li omvendt. Vi er snarere for sent på den i Danmark, og hvis man bekymrer sig om bogens fremtid, så er det med at støtte alle initiativer der vil fremme ebogen.

Desværre ser det ikke for godt ud i Danmark med at få opbygget en infrastruktur for ebøger, der gør dem attraktive og let tilgængelige for borgerne. De private forlag har ikke rigtig troet på mediet og virker som pladeselskaberne før Steve Jobs fik dem udfodret med iTunes. Der er generelt et alt for højt prisniveau i sammenligning med resten af verden og i sammenligning med den fysiske bog. Ingen af de danske salgskanalerne har et niveau der nærmer sig Amazon, og desværre er den danske bog fraværende på AMazon. Så mange gør som jeg, læser mere udenlandsk litteratur end dansksproget. 

Og forlagene har én dårlig undskyldning for at ebogen fylder så lidt: Ereolen der stjæler kunderne. Og derfor har de gjort hvad de kunne for at sabotere den, som ellers var i gang med at udvikle sig til en formidlingsplatform, som borgerne tog til sig.

Biblioetekerne har forsøgt at finde deres plads i den digitale verden med Ereolen, men efter forlgenes chikane er det desværre ikke lykkedes, og nu er de splittede, så det ser ud til at der ikke udvikles et offentligt digitalt bogudlånstilbud. Konsekvensen er en fastholdelse bogen og cd'en på bibliotekerne i København og Århus  på et historisk tidspunkt hvor de i øvrigt er ved at forsvinde. Jeg har svært ved at se, at de med denne strategi kan opfylde deres forpligtelse over for borgerne, som den er formuleret i biblioteksloven. Hvis ikke bibliotekerne slev kan finde ud af at optræde som en enhed og udvikle et moderne digitalt bogfomidlingstilbud, så må kulturministeren svinge håndtasken. Det er for vigtig en kulturpolitik opgave itl at lade falde på gulvet.

Hvis forlagene og bibliotekerne besinder sig og udvikler et kommercielt og offentligt ebogstilbud, så skal vi på skolerne nok understøtte det ved at gøre den digitale lærebog tl vores medie, og ved stadig at dyrke læsningen og den koncentrerede fordybelse.

For hvis ebogen ikke er en bog, så vil bogen og den særlige tilegnelsesform som hører bogen til, slet ikke findes i fremtidens digitale samfund. Det er derfor en af de væsentligste kulturpolitiske opgaver i vores samfund, at sikre tilgængelighed for alle til såvel den digitaliserede litterære kulturarv som til de aktuelle produktioner.

fredag den 4. januar 2013

Skolen skal med når Margrethe og Helle går på nettet


Både dronning Margrethe og statsminister Helle Thorning Schmidt benyttede deres nytårstaler til at komme med betragtninger om den moderne digitale virkelighed.

Digital dannelse

Dronning Margrethe slog den lidt pessimistiske tone an, da hun advarede mod overdreven brug af Facebook (hun udtalte dette ord uden at snuble, men det var tydeligvis et fremmedelement i hendes mund). Der er en fare for at vi lever et overfladisk liv der går med at iscenesætte sig selv i stedet for at leve livet, mente dronningen.

Mange har reageret på, at dronningen på denne måde træder ud af sin fjerne dronningeverden og ind i “vores” verden, hvor sociale medier spiller så vigtig en rolle. Hun ved tydeligvis intet om det, og har formodentlig aldrig været på Facebook.

Men alligevel kan man jo ikke komme uden om at hun har en pointe. Internettet og de sociale medier har en så narkotisk dragende virkning, at de kan komme til at tage magten fra den enkelte, så livet på den måde kommer til kun at foregå der. Ikke mindst for børn og unge kan det udgøre en reel fare.

Men brug af sociale medier er jo ikke kun negativ for vore sociale relationer. De beriger dem og udvider dem også. Vi bringer dem så at sige med overalt. De gør det tydeligt at vi helt fundamentalt er sociale væsener, og at vi kan meget mere når vi gør ting sammen end hver for sig.

De sociale medier har potentialer til at være væsentlige civilisatoriske fremskridt, men kan også udvikle sig til det modsatte for den enkelte. Derfor er det så vigtigt at skolen som samfundets væsentligste dannelsesinstitution gør anvendelsen af de sociale medier til et integreret led i undervisningen. Både som redskab til informationssøgning, videndeling og kommunikation og som genstand for refleksion om hensigtsmæssig anvendelse. Jeg kan godt lide betegnelsen “digital dannelse”, fordi den netop sætter skolens traditionelle opgave - dannelse - ind i en moderne digitale kontekst. 

Opdragelse er fortsat en opgave for forældrene. Også den digitale opdragelse.

Digitale kompetencer

Helle Thorning Schmidt slog mere optimistiske toner an og havde ikke besvær med at udtale ord som apps og Twitter. Hun talte om, at de danske børn og unge er så hurtige til at tage ny teknologi i anvendelse og brugte den iagttagelse til at sige, at det er disse evner til at omstille sig og se muligheder, som der er brug for, hvis vi som samfund skal komme helskindet gennem krisen. Jeg har godt set, hvordan mit bonusbarnebarn på 1 1/2 år med stor selvsikkerhed styrer sin fars (og nogle gange også min) iPad. På gymnasiet er det også min erfaring, at eleverne er trygge ved at anvende både computere og mobile enheder.

Jeg deler statsministerens optimisme på børnenes og ungdommens vegne. Men igen er det vigtigt at understrege, at det kommer ikke af sig selv. Der er et godt stykke vej fra at en 1 1/2 laver puslespil på sin iPad, til at vort samfund får den bedst uddannede generation på IT-området, som vil være i stand til at anvende teknologien til at skabe innovationskraft i samfundet. Det kræver en stor indsats fra skolerne, hvis børn og unge ikke blot skal kunne håndtere de gadgets der på et givet tidspunkt er moderne, men bevidst kan anvende dem til at løse vanskelige faglige udfordringer og foretage bevidste valg af relevante teknologiske redskaber.

Fornyelse af skolen

IT må på en gennemgribende og systematisk måde ind i skolernes hverdag og undervisning, og der må ske en bevidst udvikling af IT-kompetencerne hos eleverne. Og hvad der er allervigtigst: IT skal integreres i undervisningen på en måde, så at den ikke bare sætter strøm til traditionel undervisning, men samtidig forandrer undervisningen. Ideen skal i langt højere grad være undersøger, producent og kommunikator og arbejde med virkelige problemer på en måde der giver mulighed for at udvikle innovative problemløsninger. 

Sådan en skole er der brug for, hvis vi ikke bare skal gøre de unge til den bedst uddannede generation nogensinde, men hvis det også skal være generationen med de mest udviklede innovative kompetencer, der kan sikre vort samfunds fortsatte eksistensgrundlag.

Jeg er glad for at være beskæftiget inden for en sektor, der har så vigtige opgaver at varetage.

Godt nytår.