onsdag den 5. december 2012

Det digitale gymnasium

Jeg har skrevet en gæsteblog hos bloggeren "Eftersidderen": http://eftersidderen.wordpress.com


Fremtiden er digital, hvadenten skolen er det eller ej. På Ørestad Gymnasium besluttede vi at blive digital skole fra august i år, startende med de nye 1g’ere. Eleverne får kun udleveret digitale læringsmidler, ingen fotokopier, ingen fysiske bøger. 
Eleverne er digitalt indfødte, omend ikke nødvendigvis er digitalt kompetente og dannede. Ved konsekvent at invitere digitaliseringen indenfor og anvende de digitale medier som eleverne er på under alle omstændigheder, vil vi gøre de digitale medier til redskaber for læring i stedet for modstandere. Ved både at anvende de digitale medier og reflektere over brugen af dem, forbereder vi eleverne til den digitale virkelighed, som de skal fungere i.

Digitaliseringen af læringsmidler vender skolen på hovedet

De digitale læringsmidler har, rigtigt produceret og med den rette didaktiske anvendelse, en række fordele: De er mobile og fleksible og muliggør læring 24/7 og hvor som helst. Med digitaliseringen bliver lærebogen indhold i en device, som eleverne også anvender til alle mulige andre formål. Det er derfor ret sikkert, at eleverne medbringer de digitale læringsmidler, hvad det bestemt ikke er med bøger. Digitale læringsmidler er desuden multimediale. De kombinerer forskellige medier og kan gøres interaktive, og de virker derfor umiddelbart motiverende for eleverne. De kan organiseres, så de både muliggør tilpasning til den enkelte elevs faglige niveau og læringsstil.
Vi anvender en åben digital platform (Google Apps) og åbne digitale formater, der kan tilgås fra alle devices og styresystemer
Digitale læringsmidler er vigtige redskaber i at “vende skolen på hovedet”, så den konsekvent tager udgangspunk i den enkelte elevs måde at lære på, og så den gør eleven til aktiv producent af viden og ikke passiv konsument. Digitaliseringen af læringsmidlerne giver mening i sig selv som en måde at skabe “smarte” og “fleksible” læringsmidler på, men den giver først rigtig mening, når den bliver et led i en bestræbelse på at forandre skolen, så den passer til det digitale samfunds kompetencebehov, dvs. udvikling af elever med både faglige, personlige, sociale, kommunikative og innovative kompetencer

Digitaliseringen på Ørestad Gymnasium

Baggrunden for vor beslutning om digitalisering var, at vi i forvejen var meget tæt på at være 100% digitale, og at vor didaktik var indrettet på det. Det var det naturlige næste skridt at blive 100% digital.
Vi lagde os fra starten fast på, at digitaliseringen af læremidlerne ikke var en spareøvelse.  Tværtimod har vi kalkuleret med øgede udgifter i de første år, fordi vi og det digitale lærebogsmarked ikke har fundet sit prisleje (i.e. ebøger og ibøger er stadig alt for dyre i forhold til fysiske bøger), og fordi der er implementeringsudgifter.
Digitaliseringen af læringsmidlerne er ikke en afskaffelse af bogen; det er en udvidelse og berigelse af bogen
Vi besluttede efter mange overvejelser, at vi implementerer digitaliseringen uden at diktere hvilken digital gadget eleverne skulle medbringe. Vi orienterede om styrker og svagheder ved laptops og iPads og så måtte eleverne træffe deres eget valg. Vi anvender en åben digital platform (Google Apps) og åbne digitale formater, der kan tilgås fra alle devices og styresystemer.

Den digitale lærebog

Den digitale lærebog er ikke længere én bog, men en samling af digitale ressourcer:
  • ebøger og ibøger fra forlag
  • indscannede materialer (efter CopyDans regler)
  • gratis netressourcer
  • lærerproducerede materialer
  • elevproducerede materialer
Som forarbejde til digitaliseringen af skolen har alle skolens faggrupper i en årrække udvalgt, samlet og produceret undervisningsmaterialer og -forløb og gjort dem digitalt tilgængelige for hinanden. I foråret blev de sidste skridt taget.
Det bliver en væsentlig lærerkompetence i fremtiden at kunne designe digitale læringsmaterialer, så de bevidst fremmer bestemte læringsmå
Digitaliseringen af læringsmidlerne er ikke en afskaffelse af bogen; det er en udvidelse og berigelse af bogen. I gymnasiet skal der fortsat læses; det er en uddannelse, der forbereder til lange videregående uddannelser. En stor del af læringsmidlerne skal derfor udformes, så de muliggør og tilskynder til fordybelse og koncentration. Andre læringsmaterialer vil være prægede af interaktivitet og anvendelse af billeder, film, lyd. Det bliver en væsentlig lærerkompetence i fremtiden at kunne designe digitale læringsmaterialer, så de bevidst fremmer bestemte læringsmål.

Forudsætninger for at en skole kan digitalisere

Digitaliseringen af læringsmidlerne og udviklingen af en fornuftig e-didaktik forudsætter:
  • et højt niveau af IT-integration i skolen som organisation
  • lærernes IT-kompetencer skal være så gode, at de er i stand til at udvikle og anvende digitale læringsmaterialer
  • stående tilbud om vejledning og kompetenceudvikling
  • kollegialt samarbejde om udvikling af undervisningsmidler
  • lærere udstyret med computere og iPad
  • alle elever skal være udstyret med en digital device (1-1)
  • superhurtigt wifi der kan håndtere antallet af brugere x 2 (både laptop/iPad og smartphone)
  • effektiv teknisk it-support

Status og udfordringer

Vi har uden de store problemer implementeret digitaliseringen for 1g’erne og fortsætter med 2g’erne næste år og siden 3g’erne. Det fungerer fint, og eleverne virker glade for det. Der er dog stadig en del udfordringer, som vi skal håndtere fremover:
  • Forlagene har forskellige praksis for licenshåndtering, hvilket er kompliceret at administrere. Det har dog hjulpet betydeligt, at forlagene i sigende grad benytter unilogin.
  • Der er bøger der ikke findes som ebøger (f.eks. skønlitterære værker), og hvor vi ikke kan nøjes med at anvende de tilladte 20% af værket (vi har i en række iltfælde kontaktet forlaget for at få tilladelse til at anvende en fuldt pdf-kopi).
  • Vi har ladet det være op til eleverne at afgøre, om de ville medbringer laptop eller tablet. De fleste har valgt en laptop, hvilket giver det problem, at laptoppen ikke er et helt tilfredsstillende læseredskab til fokuseret dybdelæsning.
  • I vores arbejde med digital dannelse (Facebook som distraktion i undervisningen) er det blevet vanskeligt/umuligt at gennemføre undervisningssekvenser uden anvendelse af laptop/tablet, da der ikke anvendes analoge undervisningsmaterialer.
  • Ved at gøre en digital gadget obligatorisk har vi indført den maksimale brugerbetaling på undervisningsmidler (vi har indrettet et tilbud på en ipad 2, som præcist holdt sig på de lovlige 2500 kr.), og brugerbetaling i uddannelse er problematisk.
Næste år overvejer vi at tage næste skridt i digitaliseringen ved at låne alle vore 1g’ere en iPad mini. Ideen er, at de låner iPad’en gratis af skolen, og at de derudover må regne med at skulle have adgang til computer til større produktionsopgaver (video, skriftlige opgaver mm).