mandag den 26. november 2012

Fem minutter i folkeskolen?

Gymnasiet (Stx) er en kæmpesucces. Det kunne vi rektorer i hvert fald være rørende enige om på årets Rektormødet i Nyborg i sidste uge. Og flere oplægsoldere bekræftede os i, at sådan er det.
Vi har også mange grunde til at være stolte.
Stx er klart den største ungdomsuddannelse, og tilgangen til gymnasiet er foregået uden klare tegn på kvalitetsforringelse.
Stx har det laveste frafald blandt ungdomsuddannelserne.
På trods af at gymnasierne ikke blev fuldt kompenseret økonomisk, er det lykkedes at implemnentere 28-loftet.
På trods af den modsatte samfundsmæssig tendens er det lykkedes at uddanne elever, der i højere grad vælger naturvidenskabelige studieretninger og videreuddanner sig inden for naturvidenskab

Men er det en Thomas Nielsen sejr - ad helvede til?  Kan bukserne holde mellem masseuddannelse og uddannelse for eliten. Er det fem minutter i Folkeskolen?

For mange i gymnasiet?

Gymnasiereformen lagde faktisk op til at det modsatte skulle ske. Underteksten til det politiske forlig om gymnasiereformen var, at færre skulle i gymnasiet. Kravene til eleverne skulle øges, således at gymnasiet var den ungdomsuddannelse der primært skulle forberede til de lange videregående uddannelser. AT og SRP med deres krav om tværfaglighed og metodisk bevidsthed skulle være en legeplads for de allerdygtigste elever. 

Nu står vi med den virkelighed, at vi på gymnasierne skal håndtere på den ene side meget ambitiøse studieforberedende mål og på den anden side at undervise de elever der faktisk går i gymnasiet. En masseuddannelsesfabrik der skal leve op til mål der sigter mod eliten. Det er indlysende, at mange elever har meget svært ved at nå de ambitiøse mål. Og det er også klart, at der er et dilemma mellem hensynet til de mange elever der faktisk går i gymnasiet og hensynet til at give eliten blandt de unge de udfordringer, som egentlig var tanken bag gymnasiereformen. Der er en stor risiko for, at hverken de svageste eller de stærkeste får tilstrækkeligt ud af gymnasiet.

Det har defor længe været en sandhed blandt uddannelsespolitisk interesserede, at der skal færre i gymnasiet og flere i erhvervsuddannelse.Jeg er enig i, at det ville passe bedre til vores uddannelsessystem, hvis det kunne lykkes, men jeg tror, at kampen for at  få flere over i erhvervsuddannelserne er tabt. Selv om erhvervsuddannelserne får tilført betydelige midler, tror jeg ikke at deunge ændrer opfattelsen af at gymnasiet er den mest attraktive ungdomsuddannelse. Det har de deres egne gode grunde til.

Hver enkelt elev skal udfdres

I stedet skal gymnasiet ændres, så det passer til de elever der faktisk går der. ikke sådan at niveauet skal sænkes, men sådan at alle elever får udfordringer der passer til dem og udvikler sig så de udnytter ale deres potentialer.

Der sker allerede en kolossal udvikling på de danske gymnasier, men jeg tror, at det er påtrængende at forandringstempoet sættes væsentligt i vejret, hvis ikke vi skal havne i en situation som folkeskolen er havnet i, hvor vi både kritiseres for ikke at gøre nok for eliten og for at svigte de svage.

Gymnasiet skal grundlæggende ændres, så det indretter undervisningen efter eleverne. Vi skal kunne undervisningsdifferentiere, ikke bare som et "ad on", men som den måde undervisningen organiseres på. Hver enkelt elev skal have meget mere tid sammen med læreren, have individuel feedback og feedforward. De svage skal have støtte, mellemgruppen skal udfordres og de stærke skal presses til det yderste.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i, at eleven i en social kontekst finder, producerer, deler og kommunikerer viden. 

IT kan blive et væsentligt redskab for at sikre at undervisningen differentieres, at eleven får tilbagemeldinger og at eleven reelt bliver producent. Der skal udvikles motiverende, interaktivt multimedialt undervisningsmateriale, bl.a. med inspiration fra spil-verdenen.

Disse - og de mange andre nødvendige forandringer - kræver ændringer i skolekultur, skoleorganisering, overenskomster, pædagogik og didaktik. Og jeg tror heller ikke at de alle kan rummes inden for den eksisterende gymnasielov og -bekendtgørelse.

Men der er rigeligt at tage fat på for gymnasierne, også inden for de nu gældende rammer. Vi er allerede godt i gang, men vi må i arbedstøjet, hvis vi skal undgå folkeskolens skæbne.

Blå kansas måske. 

lørdag den 10. november 2012

En ommer, Apple

Apple har besluttet at fjerne Per Øvrigs Hippie 2 fra iBookstore og den tilhørende app fra Appstore. Dumt, arrogant og farligt.

Jeg er stor fan af Appe's produkter. Har vanskeligt ved at forestille mig en hverdag uden iPhone, iPad, Apple TV og Macs. Det cool design, den fantastisk intuitive måde produkterne agerer med brugerne på og som gør det muligt for mange at blive kreative, producerende og kommunikerende, den måde som produkterne spiller sammen på, og som gør at man på en nem måde bevæger isg mellem de teknologiske platforme på.

Når der kommer et nyt Apple-produkt som man ikke lige kan se det store behov for, kan man være sikker på, at der er et behov man har misset.

Men når Apple udover at at producere software og hardware, også vil til at gøre sig til indholdsmæssig herre over hvad der udbydes i deres butikker, så er den helt gal. Ikke fordi det er censur. Det er det jo ikke. Apple udøver blot deres ret til selv at bestemme, hvad de vil sælge i deres butikker.

Apple's belsutning er ubegavet. Flipperen Steve Jobs' virksomhed må da af alle kunne forstå, at man ikke kan skrive en bog om ungdomsoprøret, herunder den sexuelle revolution, uden at vise et enkelt billede eller to af nøgne mennesker. At udfordre den sexuelle bornerthed var jo blandt kerneværdierne i ungdomsoprøret.

Besllutningen er arrogant. Den viser at Apple, selv om de agerer på et globalt marked, åbenbart vil underlægge andre lande amerikansk sexualforskrækket bornerthed og dobbeltmoral.

Men beslutningen er først og fremmest farlig. Hvis de store i den digitale verden - Apple, Google, Facebook, Amazon - vil til at spille rollen som censurinstans, truer det som konsekvens det frie og informationsflow på internettet, som er så væsentlig for at bevare vort demokrati og ytringsfrihed under de moderne betingelser. Disse firmaer er så store og dominerende, at de kan etablere en censurinstans fuldstændig uden for demokratisk kontrol.

Skræmmende, også selv om det starter i det små med en enkelt beslutning i en enkelt digital butik om en lille dansk bog og tlihørende app.


En ommer, Apple.

torsdag den 8. november 2012

Digital skole - med hvilken device?


Ørestad Gymnasium besluttede at blive 100% digital skole for de nye elever pr. august 2012. Det havde vi flere grunde til. 

Når eleven kan have alle de "faste" læringsressoourcer i en device der samtidig har adgang til alle de ressourcer der er tilgængelige på internettet, kan eleven tilegne sig viden overalt og nårsomhelst. Læring bliver mobil og potentielt allestedsnærværende. De vejer næsten ingenting, og eleven der har glemt sin bog er en saga blot.

Digitale læringsmaterialer kan udvikles til at kunne mere end en bog. De kan gennem billeder og lyd appellere til forskellige sanser og læringsstile, de kan gøres interaktive, og de er altid opdaterede.

Vi har nu implemementeret den 100% digitalisering af læringsmidlerne for de nye elever, og det er foregået uden problemer, og elever og lærere er enige om, at der var en fornuftig vej at gå, så det vil vi fortsætte med at gøre, så alle undervisningsmaterialer er digitale for alle årgange om knap to år.

Det har naturligvis kun ladet sig gøre at digitalisere skolen, fordi vi havde forberedt arbejdet i faggrupperne gennem flere år, således at springet til de 100% ikke var så stort.

Det er obligatorisk for eleverne, at de skal medbringe en elektronisk dims der kan tilgå de digiale lringsmidler. Eleverne medbringer deres egen device - en laptop eller en tablet - og de digittale læringsmidler anvender åbne formater. Vi overvejede om iPad'en skulle være dem device, som eleverne skulle anvende, men af flere grunde - bl.a. fordi økosystemet omkring iPad'en til skolebrug ikke var fuldt udvilket - valgte vi, at eleverne og deres forældre selv skulle bestemme, hvilken device de ville anvende (og dermed købe). Vi informerede grundigt om fordele og ulemper ved henholdsvis iPad og laptops. 

Men der var to problemer med vores beslutning; for det første er laptoppen ikke god som device til læsning af længere tekster og til fordybelse. Her er iPad'en klart overlegen, og gymmnasiet er jo fortsat en skole hvor læsning fylder meget. For det andet betød beslutningen, at vi ikke rigtig kan anvende de mange apps som er udviklet til iPad'en og som fortsat udvikles.

Nu er økosystemet omkring iPad'en ved at være udviklet til skolebrug. IPad mini er kommet, og den er til at betale. Så nu overvejer vi udlevere en iPad mini til alle de kommende elever, som så kan beholde den når de bliver studenter. Så medbringer alle elever en device der er optimal til læsning og søgning af vidensressourcer og til lettere produktionsopgaver, og som kan afvikle de mange spændende apps.

Det vil være nødvendigt at eleverne til større produktionsopgaver fortsat anvender en computer. Her kan de enten anvende skolens, at skaffe en selv, eller anvende hjemmets computer.

Under alle omstændighede vil det være en meget væsentlig kvalitet, ad den obligatoriske device bliver gratis for eleverne.