onsdag den 5. december 2012

Det digitale gymnasium

Jeg har skrevet en gæsteblog hos bloggeren "Eftersidderen": http://eftersidderen.wordpress.com


Fremtiden er digital, hvadenten skolen er det eller ej. På Ørestad Gymnasium besluttede vi at blive digital skole fra august i år, startende med de nye 1g’ere. Eleverne får kun udleveret digitale læringsmidler, ingen fotokopier, ingen fysiske bøger. 
Eleverne er digitalt indfødte, omend ikke nødvendigvis er digitalt kompetente og dannede. Ved konsekvent at invitere digitaliseringen indenfor og anvende de digitale medier som eleverne er på under alle omstændigheder, vil vi gøre de digitale medier til redskaber for læring i stedet for modstandere. Ved både at anvende de digitale medier og reflektere over brugen af dem, forbereder vi eleverne til den digitale virkelighed, som de skal fungere i.

Digitaliseringen af læringsmidler vender skolen på hovedet

De digitale læringsmidler har, rigtigt produceret og med den rette didaktiske anvendelse, en række fordele: De er mobile og fleksible og muliggør læring 24/7 og hvor som helst. Med digitaliseringen bliver lærebogen indhold i en device, som eleverne også anvender til alle mulige andre formål. Det er derfor ret sikkert, at eleverne medbringer de digitale læringsmidler, hvad det bestemt ikke er med bøger. Digitale læringsmidler er desuden multimediale. De kombinerer forskellige medier og kan gøres interaktive, og de virker derfor umiddelbart motiverende for eleverne. De kan organiseres, så de både muliggør tilpasning til den enkelte elevs faglige niveau og læringsstil.
Vi anvender en åben digital platform (Google Apps) og åbne digitale formater, der kan tilgås fra alle devices og styresystemer
Digitale læringsmidler er vigtige redskaber i at “vende skolen på hovedet”, så den konsekvent tager udgangspunk i den enkelte elevs måde at lære på, og så den gør eleven til aktiv producent af viden og ikke passiv konsument. Digitaliseringen af læringsmidlerne giver mening i sig selv som en måde at skabe “smarte” og “fleksible” læringsmidler på, men den giver først rigtig mening, når den bliver et led i en bestræbelse på at forandre skolen, så den passer til det digitale samfunds kompetencebehov, dvs. udvikling af elever med både faglige, personlige, sociale, kommunikative og innovative kompetencer

Digitaliseringen på Ørestad Gymnasium

Baggrunden for vor beslutning om digitalisering var, at vi i forvejen var meget tæt på at være 100% digitale, og at vor didaktik var indrettet på det. Det var det naturlige næste skridt at blive 100% digital.
Vi lagde os fra starten fast på, at digitaliseringen af læremidlerne ikke var en spareøvelse.  Tværtimod har vi kalkuleret med øgede udgifter i de første år, fordi vi og det digitale lærebogsmarked ikke har fundet sit prisleje (i.e. ebøger og ibøger er stadig alt for dyre i forhold til fysiske bøger), og fordi der er implementeringsudgifter.
Digitaliseringen af læringsmidlerne er ikke en afskaffelse af bogen; det er en udvidelse og berigelse af bogen
Vi besluttede efter mange overvejelser, at vi implementerer digitaliseringen uden at diktere hvilken digital gadget eleverne skulle medbringe. Vi orienterede om styrker og svagheder ved laptops og iPads og så måtte eleverne træffe deres eget valg. Vi anvender en åben digital platform (Google Apps) og åbne digitale formater, der kan tilgås fra alle devices og styresystemer.

Den digitale lærebog

Den digitale lærebog er ikke længere én bog, men en samling af digitale ressourcer:
  • ebøger og ibøger fra forlag
  • indscannede materialer (efter CopyDans regler)
  • gratis netressourcer
  • lærerproducerede materialer
  • elevproducerede materialer
Som forarbejde til digitaliseringen af skolen har alle skolens faggrupper i en årrække udvalgt, samlet og produceret undervisningsmaterialer og -forløb og gjort dem digitalt tilgængelige for hinanden. I foråret blev de sidste skridt taget.
Det bliver en væsentlig lærerkompetence i fremtiden at kunne designe digitale læringsmaterialer, så de bevidst fremmer bestemte læringsmå
Digitaliseringen af læringsmidlerne er ikke en afskaffelse af bogen; det er en udvidelse og berigelse af bogen. I gymnasiet skal der fortsat læses; det er en uddannelse, der forbereder til lange videregående uddannelser. En stor del af læringsmidlerne skal derfor udformes, så de muliggør og tilskynder til fordybelse og koncentration. Andre læringsmaterialer vil være prægede af interaktivitet og anvendelse af billeder, film, lyd. Det bliver en væsentlig lærerkompetence i fremtiden at kunne designe digitale læringsmaterialer, så de bevidst fremmer bestemte læringsmål.

Forudsætninger for at en skole kan digitalisere

Digitaliseringen af læringsmidlerne og udviklingen af en fornuftig e-didaktik forudsætter:
  • et højt niveau af IT-integration i skolen som organisation
  • lærernes IT-kompetencer skal være så gode, at de er i stand til at udvikle og anvende digitale læringsmaterialer
  • stående tilbud om vejledning og kompetenceudvikling
  • kollegialt samarbejde om udvikling af undervisningsmidler
  • lærere udstyret med computere og iPad
  • alle elever skal være udstyret med en digital device (1-1)
  • superhurtigt wifi der kan håndtere antallet af brugere x 2 (både laptop/iPad og smartphone)
  • effektiv teknisk it-support

Status og udfordringer

Vi har uden de store problemer implementeret digitaliseringen for 1g’erne og fortsætter med 2g’erne næste år og siden 3g’erne. Det fungerer fint, og eleverne virker glade for det. Der er dog stadig en del udfordringer, som vi skal håndtere fremover:
  • Forlagene har forskellige praksis for licenshåndtering, hvilket er kompliceret at administrere. Det har dog hjulpet betydeligt, at forlagene i sigende grad benytter unilogin.
  • Der er bøger der ikke findes som ebøger (f.eks. skønlitterære værker), og hvor vi ikke kan nøjes med at anvende de tilladte 20% af værket (vi har i en række iltfælde kontaktet forlaget for at få tilladelse til at anvende en fuldt pdf-kopi).
  • Vi har ladet det være op til eleverne at afgøre, om de ville medbringer laptop eller tablet. De fleste har valgt en laptop, hvilket giver det problem, at laptoppen ikke er et helt tilfredsstillende læseredskab til fokuseret dybdelæsning.
  • I vores arbejde med digital dannelse (Facebook som distraktion i undervisningen) er det blevet vanskeligt/umuligt at gennemføre undervisningssekvenser uden anvendelse af laptop/tablet, da der ikke anvendes analoge undervisningsmaterialer.
  • Ved at gøre en digital gadget obligatorisk har vi indført den maksimale brugerbetaling på undervisningsmidler (vi har indrettet et tilbud på en ipad 2, som præcist holdt sig på de lovlige 2500 kr.), og brugerbetaling i uddannelse er problematisk.
Næste år overvejer vi at tage næste skridt i digitaliseringen ved at låne alle vore 1g’ere en iPad mini. Ideen er, at de låner iPad’en gratis af skolen, og at de derudover må regne med at skulle have adgang til computer til større produktionsopgaver (video, skriftlige opgaver mm).

mandag den 26. november 2012

Fem minutter i folkeskolen?

Gymnasiet (Stx) er en kæmpesucces. Det kunne vi rektorer i hvert fald være rørende enige om på årets Rektormødet i Nyborg i sidste uge. Og flere oplægsoldere bekræftede os i, at sådan er det.
Vi har også mange grunde til at være stolte.
Stx er klart den største ungdomsuddannelse, og tilgangen til gymnasiet er foregået uden klare tegn på kvalitetsforringelse.
Stx har det laveste frafald blandt ungdomsuddannelserne.
På trods af at gymnasierne ikke blev fuldt kompenseret økonomisk, er det lykkedes at implemnentere 28-loftet.
På trods af den modsatte samfundsmæssig tendens er det lykkedes at uddanne elever, der i højere grad vælger naturvidenskabelige studieretninger og videreuddanner sig inden for naturvidenskab

Men er det en Thomas Nielsen sejr - ad helvede til?  Kan bukserne holde mellem masseuddannelse og uddannelse for eliten. Er det fem minutter i Folkeskolen?

For mange i gymnasiet?

Gymnasiereformen lagde faktisk op til at det modsatte skulle ske. Underteksten til det politiske forlig om gymnasiereformen var, at færre skulle i gymnasiet. Kravene til eleverne skulle øges, således at gymnasiet var den ungdomsuddannelse der primært skulle forberede til de lange videregående uddannelser. AT og SRP med deres krav om tværfaglighed og metodisk bevidsthed skulle være en legeplads for de allerdygtigste elever. 

Nu står vi med den virkelighed, at vi på gymnasierne skal håndtere på den ene side meget ambitiøse studieforberedende mål og på den anden side at undervise de elever der faktisk går i gymnasiet. En masseuddannelsesfabrik der skal leve op til mål der sigter mod eliten. Det er indlysende, at mange elever har meget svært ved at nå de ambitiøse mål. Og det er også klart, at der er et dilemma mellem hensynet til de mange elever der faktisk går i gymnasiet og hensynet til at give eliten blandt de unge de udfordringer, som egentlig var tanken bag gymnasiereformen. Der er en stor risiko for, at hverken de svageste eller de stærkeste får tilstrækkeligt ud af gymnasiet.

Det har defor længe været en sandhed blandt uddannelsespolitisk interesserede, at der skal færre i gymnasiet og flere i erhvervsuddannelse.Jeg er enig i, at det ville passe bedre til vores uddannelsessystem, hvis det kunne lykkes, men jeg tror, at kampen for at  få flere over i erhvervsuddannelserne er tabt. Selv om erhvervsuddannelserne får tilført betydelige midler, tror jeg ikke at deunge ændrer opfattelsen af at gymnasiet er den mest attraktive ungdomsuddannelse. Det har de deres egne gode grunde til.

Hver enkelt elev skal udfdres

I stedet skal gymnasiet ændres, så det passer til de elever der faktisk går der. ikke sådan at niveauet skal sænkes, men sådan at alle elever får udfordringer der passer til dem og udvikler sig så de udnytter ale deres potentialer.

Der sker allerede en kolossal udvikling på de danske gymnasier, men jeg tror, at det er påtrængende at forandringstempoet sættes væsentligt i vejret, hvis ikke vi skal havne i en situation som folkeskolen er havnet i, hvor vi både kritiseres for ikke at gøre nok for eliten og for at svigte de svage.

Gymnasiet skal grundlæggende ændres, så det indretter undervisningen efter eleverne. Vi skal kunne undervisningsdifferentiere, ikke bare som et "ad on", men som den måde undervisningen organiseres på. Hver enkelt elev skal have meget mere tid sammen med læreren, have individuel feedback og feedforward. De svage skal have støtte, mellemgruppen skal udfordres og de stærke skal presses til det yderste.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i, at eleven i en social kontekst finder, producerer, deler og kommunikerer viden. 

IT kan blive et væsentligt redskab for at sikre at undervisningen differentieres, at eleven får tilbagemeldinger og at eleven reelt bliver producent. Der skal udvikles motiverende, interaktivt multimedialt undervisningsmateriale, bl.a. med inspiration fra spil-verdenen.

Disse - og de mange andre nødvendige forandringer - kræver ændringer i skolekultur, skoleorganisering, overenskomster, pædagogik og didaktik. Og jeg tror heller ikke at de alle kan rummes inden for den eksisterende gymnasielov og -bekendtgørelse.

Men der er rigeligt at tage fat på for gymnasierne, også inden for de nu gældende rammer. Vi er allerede godt i gang, men vi må i arbedstøjet, hvis vi skal undgå folkeskolens skæbne.

Blå kansas måske. 

lørdag den 10. november 2012

En ommer, Apple

Apple har besluttet at fjerne Per Øvrigs Hippie 2 fra iBookstore og den tilhørende app fra Appstore. Dumt, arrogant og farligt.

Jeg er stor fan af Appe's produkter. Har vanskeligt ved at forestille mig en hverdag uden iPhone, iPad, Apple TV og Macs. Det cool design, den fantastisk intuitive måde produkterne agerer med brugerne på og som gør det muligt for mange at blive kreative, producerende og kommunikerende, den måde som produkterne spiller sammen på, og som gør at man på en nem måde bevæger isg mellem de teknologiske platforme på.

Når der kommer et nyt Apple-produkt som man ikke lige kan se det store behov for, kan man være sikker på, at der er et behov man har misset.

Men når Apple udover at at producere software og hardware, også vil til at gøre sig til indholdsmæssig herre over hvad der udbydes i deres butikker, så er den helt gal. Ikke fordi det er censur. Det er det jo ikke. Apple udøver blot deres ret til selv at bestemme, hvad de vil sælge i deres butikker.

Apple's belsutning er ubegavet. Flipperen Steve Jobs' virksomhed må da af alle kunne forstå, at man ikke kan skrive en bog om ungdomsoprøret, herunder den sexuelle revolution, uden at vise et enkelt billede eller to af nøgne mennesker. At udfordre den sexuelle bornerthed var jo blandt kerneværdierne i ungdomsoprøret.

Besllutningen er arrogant. Den viser at Apple, selv om de agerer på et globalt marked, åbenbart vil underlægge andre lande amerikansk sexualforskrækket bornerthed og dobbeltmoral.

Men beslutningen er først og fremmest farlig. Hvis de store i den digitale verden - Apple, Google, Facebook, Amazon - vil til at spille rollen som censurinstans, truer det som konsekvens det frie og informationsflow på internettet, som er så væsentlig for at bevare vort demokrati og ytringsfrihed under de moderne betingelser. Disse firmaer er så store og dominerende, at de kan etablere en censurinstans fuldstændig uden for demokratisk kontrol.

Skræmmende, også selv om det starter i det små med en enkelt beslutning i en enkelt digital butik om en lille dansk bog og tlihørende app.


En ommer, Apple.

torsdag den 8. november 2012

Digital skole - med hvilken device?


Ørestad Gymnasium besluttede at blive 100% digital skole for de nye elever pr. august 2012. Det havde vi flere grunde til. 

Når eleven kan have alle de "faste" læringsressoourcer i en device der samtidig har adgang til alle de ressourcer der er tilgængelige på internettet, kan eleven tilegne sig viden overalt og nårsomhelst. Læring bliver mobil og potentielt allestedsnærværende. De vejer næsten ingenting, og eleven der har glemt sin bog er en saga blot.

Digitale læringsmaterialer kan udvikles til at kunne mere end en bog. De kan gennem billeder og lyd appellere til forskellige sanser og læringsstile, de kan gøres interaktive, og de er altid opdaterede.

Vi har nu implemementeret den 100% digitalisering af læringsmidlerne for de nye elever, og det er foregået uden problemer, og elever og lærere er enige om, at der var en fornuftig vej at gå, så det vil vi fortsætte med at gøre, så alle undervisningsmaterialer er digitale for alle årgange om knap to år.

Det har naturligvis kun ladet sig gøre at digitalisere skolen, fordi vi havde forberedt arbejdet i faggrupperne gennem flere år, således at springet til de 100% ikke var så stort.

Det er obligatorisk for eleverne, at de skal medbringe en elektronisk dims der kan tilgå de digiale lringsmidler. Eleverne medbringer deres egen device - en laptop eller en tablet - og de digittale læringsmidler anvender åbne formater. Vi overvejede om iPad'en skulle være dem device, som eleverne skulle anvende, men af flere grunde - bl.a. fordi økosystemet omkring iPad'en til skolebrug ikke var fuldt udvilket - valgte vi, at eleverne og deres forældre selv skulle bestemme, hvilken device de ville anvende (og dermed købe). Vi informerede grundigt om fordele og ulemper ved henholdsvis iPad og laptops. 

Men der var to problemer med vores beslutning; for det første er laptoppen ikke god som device til læsning af længere tekster og til fordybelse. Her er iPad'en klart overlegen, og gymmnasiet er jo fortsat en skole hvor læsning fylder meget. For det andet betød beslutningen, at vi ikke rigtig kan anvende de mange apps som er udviklet til iPad'en og som fortsat udvikles.

Nu er økosystemet omkring iPad'en ved at være udviklet til skolebrug. IPad mini er kommet, og den er til at betale. Så nu overvejer vi udlevere en iPad mini til alle de kommende elever, som så kan beholde den når de bliver studenter. Så medbringer alle elever en device der er optimal til læsning og søgning af vidensressourcer og til lettere produktionsopgaver, og som kan afvikle de mange spændende apps.

Det vil være nødvendigt at eleverne til større produktionsopgaver fortsat anvender en computer. Her kan de enten anvende skolens, at skaffe en selv, eller anvende hjemmets computer.

Under alle omstændighede vil det være en meget væsentlig kvalitet, ad den obligatoriske device bliver gratis for eleverne.

tirsdag den 30. oktober 2012

Det grænseløse (arbejds-)liv

I sidste uge havde vi et personalearrangement om work-life balance, hvor vi fik god inspiration af Pernille Rasmussen. Vi har sat fokus på emnet, fordi der kan opstå farlige symptomer på stress, hvis ikke skolen og de enkelte medarbejdere er bevidst om at finde strategier til at modgå det.

Lærerarbejdet er - som alt moderne videnstungt arbejde - grænseløst. Man er aldrig helt færdig, eleverne rumsterer i hovedet på én, man er aldrig helt tilfreds, undervisningen kan altid raffineres. Arbejdstiden er fleksibel. Undervisningen planlægges af arbejdspladsen, men resten af arbejdet planlægger læreren selv. Udefra kan det se ud som læreren har meget fri: 13 ugers ferie, skemafrie dage, tidligt fri eller sene mødetidspunkter. For læreren er virkeligheden, at man altid føler at man er på arbejde. Læreren skal kunne udøve selvledelse, for grænserne og prioriteringerne er ikke givet af sig selv.

Ikke blot arbejdet er grænseløst. Det er fritiden og familielivet også. Moderne mennesker vil alt: et udviklende og attraktivt arbejdsliv, et familieliv med masser af kvalitetstid med partneren og børnene og muligheden for at være en god ægtefælle der tager sin del af slæbet derhjemme og et givende og inspirerende fritidsliv med masser af personlig udvikling og nære venskabelige relationer. er både ambitiøse medarbejder der kræver meget af sig selv og af arbejdspladsen og i familie- og fritidslivet. Den dygtige ambitiøse medarbejder, den perfekte forælder og partner og den interessante ven. Ønskerne til og kravene fra de tre liv er grænseløse.

Det enkelte menneske er ikke længere overladt til sig selv i den fysiske tilstedeværelse på et sted. Vi går rundt med en virtuel social fordobling, som er med os overalt: på vores computer, iphone og ipad, på arbejde og i fritid, når vi er på vej. Vi har hele tiden mulighed for at være i kontakt med vores familie og venner, når vi er på arbejde. Vi kan være på arbejde når vi er med familie og venner. Vi kan altid også være et  andet sted end der hvor vi er. Det er os selv der bestemmer, i hvilket rum vi vil være, og om v i ønsker at være reelt til stede.

Der er ikke andre end den enkelte selv der kan sætte grænser og foretage prioriteringer, Og det er vigtigt at alle bliver kompetente til at gøre det, for ellers kan man ikke være fuldt til stede i hverken arbejdsliv, familieliv eller fritidsliv. Og når man ikke kan fokusere, skabe tyngde og være til stede kan konsekvenserne blive fatale: stress, depression, følelse af meningsløshed, ensomhed på trods af at man altid er sammen med nogen.

Pernille Rasmussen gav os god inspiration og mange konkrete redskaber for hver enkelt til at ar bejde med egne værdier og prioriteringer.


Hvad kan skolen gøre?

Arbejdspladsen kan ikke foretage prioriteringerne og sætte grænserne. Men den kan gøre en række ting, som gør det lettere for medarbejderen at gøre det. Jo klarere skolens værdier og mål er, jo nemmere er det for den enkelte at prioritere og få en oplevelse af veludført arbejde. Det bør skabes gode rammer for lærernes langtidsplanlægning, både ved at have en god overordnet planlægning og ved at skabe rammer om den enkeltes og team’enes planlægning (planlægningsdage mm.).  Der skal være en klar organisering af og rammer om teamsamarbejde, således at det bliver muligt for lærerne at forberede undervisningen i fællesskab og udvikle fælles undervisningsmaterialer, udarbejde fælles måder at opgavefeedback på og fælles retningslinjer for karaktergivning. Og naturligvis skal alt gøres for at udjævne arbejdsbelastningen hen over skoleåret og undgå overtimer.

Der skal skabes en dialogkultur om arbejdsopgaverne mellem lederen og den enkelte medarbejder, således at der i fællesskab kan findes gode løsninger på den enkelte prioriteringsdilemmaer. På samme måde skal der udvikles en dialogkultur mellem læreren og eleverne, således at evaluering bliver en naturlig og integreret del af undervisningen og samarbejdet med eleverne. Ved at evaluere kan læreren blive mere sikker på, om arbejdet bliver gjort godt nok; for det meste vil læreren opleve, at eleverne giver god feedback, og det kan give følelsen af fuldført arbejde. Og hvis der er forslag til forbedringer, kan læreren og eleverne finde løsninger i fællesskab.

Også eleverne skal lære at håndtere grænseløsheden

Det er særlig vigtigt, at en skole påtager sig at arbejde med work life balance, for vi skal uddanne eleverne til fremtidens arbejdsmarked, samfund og familieliv. Og der er ingen tvivl om, at de dilemmaer som vi i dag oplever mellem arbejde, familieliv og fritidsliv og med tilstedeværelsen af den permanente virtuelle fordobling, vil blive endnu stærkere i fremtiden. Det er derfor et væsentligt led i moderne dannelse, at eleverne bliver i stand til at foretage deres egne prioriteringer på grundlag af deres eget værdisæt, og at de udvikler kompetencer til at planlægge og fokusere.

Allerede i dag oplever vi eksempler på at elever udvikler symptomer på stress. Kun lærere der er fuldt til stede og befinder sig i et balancepunkt mellem kravene i de forskellige livesmråder og derfor kan være til stede for eleverne med fuld opmærksomhed har mulighed for at være forbilleder for sådanne elever.

mandag den 22. oktober 2012

Ny Nordisk Skole - også for Stx?

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har lanceret projektet Ny Nordisk Skole.  Er det bare et projekt for folkeskoler og tekniske skoler, eller er det også relevant for gymnasierne? Også Stx?

Gymnasierne gør det på mange måder godt. Og det får mange i sektoren til at tænke, at Ny Nordisk Skole kun er relevant for andre dele af uddannelsessystemet. Men gør vi det virkelig så godt, at vi kan tillade os at holde os uden for et projekt som Ny Nordisk Skole, der har ambitioner om at danne rammen om et samlet løft inden for børne- og ungdomsuddannelser?

Det første mål for Ny Nordisk Skole er “udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige som de kan.” Jeg tror, at vi - også på gymnasierne - har lang vej igen, før vi udfordrer alle elever, så de fuldt ud udvikler alle deres potentialer. Både de dygtigste elever og de svageste. Jeg tror, at der stadig er alt for meget undervisning, der sigter mod en - mere og mere ikke-eksisterende - midtergruppe af elever. Gymnasiets transformation fra en eliteeuddannelse til en masseuddannelse stiller enorme krav til skolerne og til lærerne om at udvikle nye veje til at sikre, at hver enkelt elev bliver så dygtig som muligt. En gennemgribende strategisk satsning på anvendelse af it i undervisningen kunne være et bud på, hvordan gymnasierne i højere grad kan udfordre hver enkelt elev. NNS kunne fx. være rammen om udvikling af undervisningsdifferentering med it som hjælpemiddel.

Det andet mål for Ny Nordisk Skole er at “Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultaterne.” Desværre har gymnasierne heller ikke indløst dette mål. Det er stadig sådan at elevernes eksamensresultat med stor sikkerhed kan forudsiges på grundlag af forældrenes uddannelsesniveau og sociale status. De dårligst stillede får ofte en studentereksamen som de ikke kan bruge til andet end at stille op i køen af kontanthjælpsmodtagere. Et systematisk arbejde med at gøre undervisningen anvendelsesorienteret og udvikling af undervisning i tæt samspil med aktører uden for skolen kan være et svar på, hvordan gymnasierne i højere grad kunne målrette undervisningen i forhold til de elever, som faktisk går der. Også det kunne NNS danne rammen om.

Projektet Ny Nordisk skole er - også i gymnasiekredse - blevet kritiseret for at formulere indholdstomme almindeligheder, som uddannelsesmennesker vanskeligt kan være uenige i. Men for mig er det netop pointen, at NNS formulerer mål som de fleste er enige i, men som vi dog er ganske langt fra at realisere. Ved at formulere sådanne mål og igangsætte en proces fra neden, hvor skolerne - enkeltvis og i netværk - formulerer strategier og handlinger for at realisere disse mål på hver sin måde, er der skabt en ramme for en samlet national “uddannelsesbølge” for kvalitetsudvikling og nytænkning på baggrund af det bedste i dansk uddannelsestradition. Central detailstyring har vist sin afmagt; NNS udgør en mulig ramme om udvikling fra neden med inspiration fra forskning, inden for rammerne af bredt formulerede mål.

Men det forudsætter naturligvis, at uddannelsesverdenen vælger at se mulighederne, i stedet for at kritisk at lede efter tvivlsomme motiver. Også gymnasierne bør gå positivt ind og være med til aktivt at forme NNS.

En bærende idé i NNS er at udvikle netværk om skoleudvikling, netværk inden for samme sektor og på tværs af sektorer. Det giver muligheder for at inspirere hinanden, for at se på overgange mellem uddannelsestrin og for at se på om uddannelsestilbuddet hænger ordentligt sammen. For hvad hjælper det at gymnasiet isoleret betragtet gør det ganske godt, når vi stadig er langt fra opfylde målet om at 95% af de unge skal have en ungdomsuddannelse, og når mange gymnasieelever ikke kan bruge deres uddannelse til noget fornuftigt.